Kokken & Jomfruen

Kokken & Jomfruen bruger økologiske Internet løsninger


Kokken & Jomfruen er danskernes største og mest foretrukne leverandør af mad til fester og gæster. Kokken & Jomfruen beskæftiger mere end 100 medarbejdere der tilbereder og leverer mere end 1,2 mio kuverter om året.

Virksomheden startede i 1966 og er stadig i en rivende udvikling. Udviklingen er i høj grad baseret på et stærkt fokus på at kunderne skal have en god oplevelse og at deres feed back er en gave, der kan bruges positivt i virksomhedens udvikling.

De fleste kunder giver imidlertid kun sjældent uopfordret feed back på deres oplevelser. Og når de gør det er det som oftest fordi de har haft en ekstraordinært god oplevelse. De utilfredse kunder vil ofte bare konkludere at det ikke var tilfredsstillende og aldrig komme igen. Det kan vi ikke leve med. Vi vil vide det, hvis der er noget der ikke er som de skal være. Derfor er vi også altid ivrige efter at effektivisere indsamlingen af feed back fra vores kunder og at komme så tæt på som muligt.

Det nyeste er tilfredshedundersøgelse som via SMS, så at sige bringer Kokken & Jomfruen i lommen på sine kunder.

Der fandtes ikke nogen standard løsninger vi kunne bruge. Derfor tog vi fat i Bellcom Open Source. Bellcom Open Source har udviklet en smart SMS løsning for os med et med et bagvedliggende tilfredsheds undersøgelses modul. Med det kan man praktisk talt ikke komme tættere på kunden” siger teknisk chef Jesper Nygaard fra Kokken & Jomfruen Når man loader en liste med kunder, f.eks. fra en bestemt periode, kan der sendes en SMS med spørgsmål om hvorvidt kunden var tilfredse med oplevelsen eller ej. Svarene registreres i en database hvorfra det er muligt se resultaterne i lister og diagramer fordelt på ja, nej eller ikke besvaret. Fastnet numre filtreres automatisk fra så det er kun mobil brugere modtager en sms på om de var tilfredse.

Hvis der er kunder der svarer nej på spørgsmålet om de var tilfredse, sendes der straks en mail direkte til den kunde ansvarlige, med et telefonnummer så de kan ringe vedkommende op og få uddybet hvad der var galt.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Bellcom. De har været gode til at forstå vores behov og til hurtigt at fremstille en løsning der sidder lige i øjet og som er lavet indenfor de aftalte budgetrammer.” udtaler teknisk chef Jesper Nygaard fra Kokken & Jomfruen